Gruppe B færdigspillet

Michael Andersen Tirs, 2018-01-23 11:12

Gruppe B er nu færdigspillet. Det sidst parti blev afviklet mandag den 22. januar. Partiet mellem Finn Larsen og Michael Bachmann var det sidste og det var også afgørende for placeringerne i toppen af gruppen. Partiet blev remis - et rimeligt fejlfrit parti, som vi var nogle, der fulgte fra sidelinien. Michael med sort havde initiativet det meste af partiet og lige som vi troede han skulle til at afgøre det hele, havde Finn en fin kombination. Partiet blev taget remis kort efter.

Resultatet betyder Søren Jensen indtager andenpladsen med 5 points. Førstepladsen er forlængst blevet sikret af Per Hertz med 5½ points. Stort tillykke til Per og Søren.

Gruppe A færdigspillede første halvdel af klubturneringen. Her indtager Nikolaj L. Kjær førstepladsen med 4½ points, efterfulgt af Jørgen Stald med 4. Han kan dog ikke blive klubmester. Carl Biger Møller har 3½ points og er i virkeligheden nærmeste forfølger til Nikolaj i forhold til at blive klubmester.

Ellers blev mandagen brugt på at se på mulighederne med Fritz 16, som er et af de utallige skakprogrammer på markedet. Her har man mulighed for at spille, analysere egne partier, spille partier af stormestre igennem samt læse åbningsteori. Mulighederne er mange, og det kan absolut anbefales at anskaffe sig et sådant program for at forbedre ens skak.

2. halvdel af klubmesterskabet gruppe A samt klubmesterskabet for gruppe B planlægges at starte den 5. februar.