Hurtigturnering afsluttet - klubturnering starter den 26.9

Michael Andersen Tirs, 2022-09-20 17:33

Så er de sidste runder spillet i hurtigturneringen. Det blev spændende til det sidste. I hele tre af de fire grupper var der ligestilling mellem to spillere og korrektion blev afgørende.

I gruppe A kom Søren Flø Sørensen godt fra baghjul og hentede Michael Andersen, der ellers havde en føring på 1 point før de sidste to runder. Begge spillere havnede på 5½ points og Søren vinder med den bedste korrektion.

I gruppe B endte Christian Baun og Rene Lorentzen med 4 points. Christian vandt endda det indbyrdes opgør i sidste runde, til trods for han var to officerer nede. Alligevel endte Rene med den bedste korrektion af samtlige deltagere, og den kunne Christian selvfølgelig ikke matche.

Gruppe C blev domineret af Søren Jensen og Peter Aalykke. Begge spillere fik 3½ points. Peter havde klart bedre korrektion i forhold til Søren og blev vinder af gruppen.

I gruppe D var der som sagt ikke points lighed. Her kunne Per Hertz sætte sig på førstepladsen med 1½ points. Stort tillykke til vinderne. De vil blive betænkt med en flaske rødvin.

Husk for de spillere der er tilmeldt klubturneringen - den starter den 26.9. Nærmere information vil følge omkring parringer 1. runde. Spillerne vil få et turneringsprogram ved 1. runde.