Seniorfestival i Pulzion

Michael Andersen Ons, 2022-09-14 17:22

Seniorfestivalen, som tidligere er blevet omtalt her på siden, blev afholdt den 13.9 på Pulzion og Kolding Skakklub var repræsenteret med en stand. Ole Grimstrup og Søren Flø Sørensen startede op og undertegnede, Michael Andersen kom og tog over og afsluttede arrangementet.

Rigtig mange foreninger i Kolding havde en stand, og det var interessant at gå rundt og se, hvor mange muligheder, der er for at dyrke et utal af forskellige interesser og sportsgrene.

Arrangementet var velbesøgt, og nogle fandt også vej til vores stand. Bl.a. fik undertegnede bank af en hjemmespiller, der viste interesse for vores klub. Jeg fik dog en revanche efterfølgende. Vi kan nu bare håbe vi har sået et frø hos nogle seniorer om at dyrke skak i klubregi.