Selv om forsamlingsantallet er sat ned fra 50 til 10 kan vi fortsat spille skak i klubben. Vi har fået adgang til den røde sal, således vi kan fordele os mellem aktivitetscenteret og den røde sal.
Det er nu påbudt at bære mundbind. Dette må man gerne tage af, når man sidder ned.
Der er fortsat ikke udlevering af slik, sodavand og kaffe. Medlemmerne må gerne selv tage med hjemmefra til eget brug. Dejligt vi på trods af restriktioner fortsat kan dyrke det spil vi holder så meget af.
Hurtigturneringen er nu afsluttet. Selv om der ikke var så stort fremmøde den sidste aften blev der kæmpet hårdt om præmierne. I gruppe 1 blev Michael Andersen vinder med 6½ af 8. To spillere opnåede 6 points. Søren Flø Sørensen og Rene Lorentzen. Søren havde haft en blød start, men fik spillet sig op i sidste halvdel af turneringen. Det fik Rene og Michael at mærke, da de måtte ned mod Søren. Rene havde fået kæmpet sig tilbage i partiet med Søren til et slutspil med to tårne og uligefarvede løbere, og selv om Søren havde en bonde mere lugtede det af remis.
Klubben har indledt sæsonen med en hurtigturnering. Deltagerne er opdelt i tre præmiegrupper efter ratingtal. Der vil være to præmietagere i hver gruppe. I tilfælde af ligestilling anvendes korrektion.
Der er indtil videre spillet 6 runder. De sidste og afgørende 2 runder spilles på mandag. En spændende dag, hvor præmierne skal fordeles venter spillerne.
Gruppe 1: Michael Andersen 5, Rene Lorentzen 5, Søren Flø Sørensen 4, Ole Grimstrup 4
Gruppe 2: Jørgen Svendsen 3, Mads Bucka 3, John Erthmann 2½, Tommy Hansen 1