April 2018

Afgørelsen i gruppe B nærmer sig

Michael Andersen Tirs, 2018-04-24 11:45

Efterhånden er der spillet så mange partier i gruppe B, at der tegner sig et billede. Klubmesterskabet i denne gruppe står mellem Søren Fleron Jensen og Finn Larsen. Finn har 4 points mens Søren har 3½ points. Finn har spillet sine partier - Søren mangler et parti. I tilfælde af ligestilling vil Finn formentlig løbe med titlen, da han har vundet det indbyrdes parti mod Søren. Det afgørende parti i gruppen hedder Søren Jensen mod Knud Erikstrup. Søren har sort i dette parti.

Nikolaj Kjær klubmester

Michael Andersen Tirs, 2018-04-10 20:25

Mandag den 9/4 blev klubmesterskabet i gruppe A afgjort. Der var lagt op til en spændende finale mellem Nikolaj Kjær og Daniel Bendix. Nikolaj skulle møde Jørgen Stald med hvid. Det blev et meget kompliceret parti. På et tidspunkt ofrer Jørgen en officer for at få spil mod den hvide konge, der er noget udsat. Nikolaj får pareret det ukorrekte offer og i kraft af mere materiale vinder han partiet.

Hermed var resultatet mellem Daniel Bendix ligegyldigt i forhold til placeringen af klubmesterskabet. Daniel vandt iøvrigt det ultrakorte parti, men det var ikke nok.

Hvem bliver årets klubmestre

Michael Andersen Tirs, 2018-04-03 12:21

Klubmesterskaberne for gruppe A og B begynder at nærme sig sin afslutning. På mandag den 9/4 spilles 5. og sidste runde i grupe A. To spillere kan komme på tale til klubmesterskabet. Nikolaj Kjær og Daniel Bendix. Nikolaj har samlet 6 points, mens Daniel har 5½ points. Nikolaj skal spille mod Jørgen Stald mod hvem han har en imponerende score. Daniel skal spille mod John Erthmann. Ved ligestilling er korrektion og derefter indbyrdes score afgørende. Daniel har vundet begge partier mod Nikolaj. Der er lagt op til en meget spændende afslutning.